Rådgivning

Aarhus - Gratis åben rådgivning
Pga. corona-situationen er det p.t. ikke muligt at møde fysisk op. Vi tilbyder i stedet for et telefonmøde.
Hvis du har brug for en personlig samtale med en af vores rådgivere, kan du tale med Sanne. Sanne har flere års erfaring som telefonrådgiver i Angstforeningen og kender selv angsten indefra.
Ring til Sanne fredag den 5. februar eller onsdag den 16. februar kl. 11 – 13 på telefon nr. 60 39 17 47
Følg med her på siden og se, hvornår vi igen åbner for fysiske møder og datoer
Social, juridisk og psykologisk Rådgivning
SR-Bistand yder professionel social, juridisk og psykologisk rådgivning.
Rådgivningen udføres først og fremmest af frivillige, jurister, socialrådgivere, socialformidlere, psykologer eller studerende på sidste år.
Det hele er gratis og kan foregå anonymt.
Læs mere på: SR-Bistands hjemmeside.
Gratis rådgivning for studerende
Hvis man er studerende på en lang eller mellemlang videregående uddannelse, så kan man få gratis rådgivning og behandling hos en psykolog, psykiater eller socialrådgiver med en psykoterapeutisk efteruddannelse hos Studenterrådgivningen. Der er afdelinger mange steder i landet og åbningstiderne varierer fra afdeling til afdeling.
Mere info finder du på Studenterrådgivningens hjemmeside.
Gratis rådgivning i kommunen
Rigtigt mange kommuner tilbyder også åben rådgivning, omend de fleste fokuserer på familie og problemer med børn og unge. Men man også være heldig at finde tilbud om gratis psykologrådgivning også til voksne med eksempelvis angst, stress eller depression. Så undersøg hvad der findes i din kommune, hvis du har brug for gratis rådgivning fra en psykolog eller en socialrådgiver.
Settlementet
Settlementets Rådgivning som ligger i København yder bl.a. psykologisk, social og gældsrådgivning samt retshjælp. Se mere om de forskellige rådgivninger på Settlementets hjemmeside.
